Post by Karl Erik ChristensenPost by IvarJeg synes det ligner, at Kontant er i gang med noget, der
er mere passende for Ekstra Bladet.
Du så jo ikke udsendelsen - vel?
Alle de tv-reparatører og elektronikfolk der udtalte sig, er betalt af Kontant - ikke?
Karl Erik.
"Kontant" har det med at skøjte hen over tekniske fakta og
undlade at bringe et mere nuanceret billede ;(
Der sælges jo rigtig mange samsung fjernsyn, så det er jo
nok en delårsag til mange "enkeltsager". Der mangler desværre statistik i procent
over hvor mange der bliver defekt efter N år.
Og Samsung er desværre ikke den eneste elektronikproducent med kondensator problemer.
Og problemet er i øvrigt ikke mærkespændingen på kondensatorerne,
som nævnt flere gange i udsendelsen.
Jeg kan da huske allerede omkring år 1999 hvor det specielt var et mærke (engelsk?)
analoge satellit modtagere hvor der skulle skiftes nogle lyt'er i strømforsyningen
efter nogle få år... ;(
Så dårlige kondensatorer er ikke noget nyt, der var også en overgang
produceret en del med dårlig elektrolyt:
http://en.wikipedia.org/wiki/Capacitor_plague
Jeg havde bla. fået et PC-bundkort hvor flere "lyt"'er var sprunget af bundkortet!
og jeg har flere 230V adaptere der ikke længere virker optimalt ...
Tilbage til problemet:
Det er specielt i switchmode forsyninger at de "dårlige" eller forkert brug
af kondensatorer opdages, idet der skal overføres energi og der arbejdes med
området 20 kHz - 100 kHz.
Dette kan opvarme kondensatorer hvilket nedbringer levetiden yderligere.
Til disse formål anvendes gerne "low ESR" lyt'er som gerne er specificeret til 105°C.
ESR: http://en.wikipedia.org/wiki/Equivalent_series_resistance
Er ESR for høj udvikles for meget varme og det igen nedsætter levetid på kondensator.
F.eks. kan en kvalitets elektrolyt kondensator være specificeret
til 6000 timers levetid ved 105°C (og 100kHz).
Det er jo kun et 2/3 år ved kontinuert drift !
En standard kondensator har f.eks. data: 3000 timer ved 85°C
og da denne ikke er low-ESR, vil det normalt give højere temperatur
ved brug i switchmode-forsyningen og dermed kortere levetid.
Så man kan ikke bare sætte en vilkårlig kondensator ind i stedet
for den defekte !
Sørg for at få den rette type hvis der udskiftes!!
Så det siger sig selv at der skal ikke designes til kontinuert 105°C
og der skal anvendes kvalitetskomponenter på disse få udvalgte steder
i strømforsyningen. Men nogen gange i produktionen indkøbes komponenter
måske lige billigt nok .... ;(
Og så er det er jo træls når udstyr går i stykker blot for producenten har sparet
nogle få kroner i kvalitet på nogle få vigtige elektrolytkondensatorer ;(
PS.
Det værste tilfælde fornylig er da stormen 28. oktober, der medførste 45 minutters
strømafbrydelse i dele af Trefor området (Kolding). Fiberboksen hos mange kunder kunne
herefter ikke starte, grundet nogle kondensatorer i den indbyggede switchmode-forsyning.
Den havde kørt non-stop siden ca. 2007-2009, men strømforsyningen kunne så ikke længere
starte når den blev kold ;(
Problemet blev løst ved at tekniker udskiftede strømforsyning til en ekstern adapter. :)
Links
http://www.dr.dk/DR1/kontant/2013/12/02140128.htm
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/12/02/222003.htm
http://en.wikipedia.org/wiki/Equivalent_series_resistance
http://www.badcaps.net/forum/showthread.php?t=21004
http://www.badcaps.net/forum/showthread.php?t=23474
http://www.badcaps.net/forum/showthread.php?t=19374